27. december 2011

Gave-kort-æske

Det er ikke alverden jeg har fået lavet her i december, men her er en af de ting jeg selv synes blev ret vellykket. Min søde lillebror havde købt et par spa-oplevelser til hans kone og ville gerne have en lidt lækker måde at præsentere dem på. Låget har jeg liftet fra
http://laurenm.blogs.splitcoaststampers.com/2011/12/01/a-box-is-a-box-year-in-review/ og så bare lavet min egen model på Silhouetten. Hun sælger nogle meget søde cut-filer, men der blivere spildt meget papir og mange af dem kan man relativt nemt lave sin egen udgave af. Det kan godt være jeg bor i Smørum men jeg er jyde i hjertet ;)  Bunden er en simpel "exploding box" med kun 2 lag. Der er plads til at den glade giver kan tilføje sin egen hilsen i midten. Brormand bad om stilfuldt og kedeligt og det fik han! Ikke skyggen af bling, blonder eller blomster.



11. december 2011

Snemandssuppe

Jeg har lavet en snemandssuppe til min mands nisseven på arbejdet. Den er jo selvfølgelig lavet efter bedste lifting-stil efter en snemandssuppe jeg har set hos thormosescrap. Den blev ret sød synes jeg selv og den vakte ihvertfald begejstring på min mands job.


Snemand og skiltet på forsiden er gratis digi stempler farvelagt med copics.

2. december 2011

Svampebob

Jeg har her allerførst i December haft mulighed for at lavet noget der ikke kan siges at være den mindste smule "julet". Min kollegas barnebarn i USA er helt vild med Svampebob Firkant, så hun spurgte om det var noget jeg kunne finde ud af at lave som et kort til hans fødselsdag. Og det mente jeg jo nok jeg kunne, så mig og min sille gik i gang. Jeg er faktisk lidt stolt over resultatet :) Og jeg håber Svampebob overlever turen over Atlanten.


Og et billede af bagsiden.


20. november 2011

Cybercrop

Jeg prøvede at deltage i Cybercrop hos scrapsisters i går, men jeg er vist ikke helt så fokuseret som mange af de andre. Så jeg fik kun lavet 2 udfordringer. Til gengæld var mit første kort en "to-fluer-et-smæk" løsning, så jeg samtidig fik lavet et kort fra julekortkurset som jeg gerne ville prøve.



Ellers fik jeg bare lavet en stak til og fra kort til julegaverne.


5. november 2011

Dåbskort til Karl

Her er det kort jeg lavede til min lille nevø Karl's barnedåb. Så vi kan godt regne ud at denne blog ikke er ret kronologisk ;) . Denne lille elefant er lavet med en modificeret sille fil og den skulle selvfølgelig være blå da gaven var en stor Bodil på hjul (fra Lilleper). Jeg skal se og lære at tage billeder om dagen. Alle mine billeder bærer præg af at vores lille rækkehus har super dårlig belysning :).

4. november 2011

Scrapfestival 2011

Jeg har i den sidste måned deltaget i Scrapfestival på Scrapsisters.dk og det har været så sjovt og inspirerende. Det har betydet at jeg har givet mig tid til ting, jeg nok ellers ville have nedprioriteret. Og jeg har næsten fordoblet min samling af LOs (fra sølle 3 til hele 5 stk. ;) ).


Det første er et LO af vores bryllupsdag. Blomsterne er hjemmegjort af gamle toppe jeg fik af David den første jul, lige efter vi havde mødt hinanden. LOet er nok lidt mere romantisk i stilen end jeg normalt lægger for dagen, men jeg er ikke helt utilfreds med det :)



Dette LO er lavet ud fra A-Z opgaven. Jeg synes ikke spørgsmålene var så vigtige, så de står på en seddel stukket ind under billedet. Det var en sjov og temmelig udfordrende opgave.



Så er der en juleæske. Jeg har bare brugt en gammel æske fra tebreve som skabelon. Den endte med at blive spejlvendt fordi jeg ikke lige tænkte mig om mens jeg tegnede den af, men det betyder nu ikke noget :)



Til sidst et julekort, der skal medfølge de gaver der skal sendes med posten. Det er nok svært at se men det er en lille bamse der titter frem fra pakken. Vores sofabord lignede noget fra en rigtig dårlig splatterfilm efter jeg havde parteret et af kattenes legetøjsdyr. Bare rolig: kattene bliver ikke kede af det. De vil til hver en tid hellere have en sølvpapirskugle eller en stump gavebånd. Alle de penge jeg har spildt på legetøj! Nu fik jeg endelig noget ud af det :D

13. september 2011

Bryllup

Min fætter Rasmus og hans søde Mie blev gift den 27. august. Jeg har stjålet dette kort fra nettet og jeg husker desværre ikke hvorfra, men det var vist en amerikansk dame. Min udgave er lidt mindre "blondet" men er ellers næsten en tro kopi. Selv teksten har jeg lifted et sted fra (sikkert scrapsisters). Har jeg nævnt at jeg elsker mine copics?



3. september 2011

Min nye nevø

Så kom lille Karl til verden, min helt nye nevø :). Lækker unge må man sige. På trods af at have haft små 9 månder at forberede hans ankomst, blev vi nu alligevel lidt overraskede over at han "lige pludselig" var her. Han fik selvfølgelig et kort i anledningen, med hvad jeg vil  kalde en pyjamas-giraf på. Det er et gratis digi-stempel klippet ud i forskelligt mønterpapir og med lidt glossy.

Mors fødselsdag

Her er et lille kort jeg lavede til min mors fødselsdag. Det er vist det man i fagsproget kalder for et "popup-slide-kort". Og det er med mit eneste ene Magnolia stempel. Men det varer forhåbenligt ikke længe inden samlingen bliver udvidet, for de er så søde og helt perfekte til mine copic.


Der mangler bare en hilsen, så er det klar til postkassen.

9. juli 2011

barnedåb

Jeg blev bedt om at lave indbydelserne til min niece Victorias barnedåb. De første 5 var sjove at lave, de sidste 12 trak tænder ud. Men nu ved jeg at jeg ikke egner mig til masseproduktion. Og nej det er ikke dine øjne den er gal med, navn og adresse på kuverten er sløret :)


Indvendigt er der nederst en lille lomme med plads til ønskesedlen. Men den var åbenbart for godt gemt, nogle af de indbudte måtte spørge om vej for at finde den :)



Til samme lejlighed lavede jeg også en menu til at stå på buffeten. Den lille trekant der stikker ud er en del af fodden, der skulle sørge for at den kan stå selv.







Desuden var der matchende små skilte til de mange mini-muffins til kaffen.



Nye mennesker

Da min kollega fik en datter i foråret lavede jeg dette kort fra alle os på jobbet. Vi har vist alle fundet skabelonen hos http://www.scrapsisters.dk/ efterhånden, vil jeg tro. Det er nu også et sødt kort og giver mange muligheder. Desværre viser det sig at hun hedder Siw med W. Jeg tilbød at eftersende et v mere til at klistre på, men vi blev enige om at hun jo ikke kan læse endnu så det gik nok :D




Jeg lavede også et baby-buksekort til min niece Victorias barnedåb. Bemærk at jeg undlod navn på kortet ;)


Fødselsdage

Her er en række fødselsdagskort. Det første var til min svigermor og mit aller første forsøg med mine nye copic tusher. Dem ææælsker jeg iøvrigt :). Stemplet er nu også ret nuttet. Det ses ikke på billedet men blomstens hoved sidder på en klisterpude.


Da min niece Ida-Sophie fyldte hele 2 år, lavede jeg et kort med hendes yndling på. Jeg fandt bare et billede på nettet, printede og klippede så jeg havde en skabelon til de forskellige dele. Jeg synes ikke det var nødvendigt med en hel masse mere. Ida-Sophie kan jo ikke læse endnu og enkelt er nogen gange bedre :)



Til vores gode ven Karstens fødselsdag lavede jeg dette kort. Det er endnu en Silhouette skabelon jeg har modificeret en del til mit formål. Det er jo sjældent vi ser hans kønne ansigt uden der er et kamera foran det og den slags kan man jo ikke undlade at kommentere :)


Victorias babybog

Dette var mit første større projekt (altså større end et kort eller LO) og jeg hyggede mig gevaldigt med det. Det var meningen at bogen skulle være færdig da min nye niece ankom, men hun måtte vente 14 dage. Skabelonen er en af Silhouettes.

Forsiden.

Første side var af gode grunde den eneste jeg allerede havde et billede til. Victorias aller første foto :)


Anden side hvor Victoras første dag i verden skal dokumenters.


Her er plads til et billede fra dåben.


Og så Victoras 1 års fødselsdag. Der er med vilje masser af plads på de modstående sider så hendes forældre kan tilføje det de nu føler for.

Bagsiden.

Mettes åbent hus

Dette kort var til min papsøster Mette, da hun holdt åbent hus i anledning af hendes vel overståede uddannelse. Det er måske ikke så tydeligt på billedet men det er et staffeli-kort.

8. juli 2011

Brormand bliver 30?!?

Her er det kort jeg lavede til min brors 30 års fødselsdag. Han ønskede sig vinterstøvler men undlod at informere om mærke og størrelse, så det blev til et pengekort. Jeg tror ideen er fra http://www.scrapsisters.dk/.




1. maj 2011

Johannes dåb

Dette kort har jeg lavet til min "pap-niece" i anledning af hendes dåb. Bamsebassen er lavet med min elskede Silhouette.


30. april 2011

Næsten...

Så er jeg vist lige ved at være tilfreds med udseenet af bloggen. Nu skal jeg bare finde tid til at redigere alle billederne der skal vises :)

16. april 2011

første design

Dette er mit absolut første forsøg på blog-design. Der skal vist lige arbejdes lidt på sagen :)