14. april 2014

Kort med båndrester

Som så mange andre scrappere/kreative sjæle har jeg bunker af rester. Rester af mønsterpapir, rester af twine og garn, rester af stof og rester af bånd. Jeg bruger ikke så meget bånd selv men jeg bliver hjulpet på vej af en veninde der ivrigt bruger bånd i gaveindpakning. Hun samler sine rester til mig, så jeg får en kæmpe stak en gang om året. Alt fra bitte små stumper op til en meter. Ud over det er jeg, som mange af jer andre, ude af stand til at gå forbi en rulle med smukt bånd uden at købe den. Nedunder ses mit desperate forsøg på at minimere bunken bare en lille smule. Jeg kan faktisk godt lide ideen, mulighederne er uendelige. Så det kan være jeg skal masseproducere så jeg har lidt til enhver lejlighed. Disse to har nemlig allerede fundet nye hjem. Juhuu jeg har fået brugt 20-30 cm bånd, så mangler jeg bare to-en-halv-billion mere :-D



Hjerte og sommerfugl er skåret ud på Sillen og sat på 3D puder. Båndet er sat fast med dobbeltklæbende tape efter det har været en tur under strygejernet ;-)

8. april 2014

Vel nok jordens grimmeste

I dag blogger jeg om hvad jeg tror er jordens grimmeste hækleri. Jeg fandt en fin opskrift på en kattehule, lavet i det der hedder Tarn (eller T-shirt yarn) hvor man genbruger gamle t-shirts til at lave meget kraftigt garn, godt til kurve o. lign. Jeg havde ikke lige nogle gamle t-shirts, men jeg havde lige fået nogle gamle frotélagner af min mor. Man kan nemlig også lave garn af lagner, om end det vist er meningen at det skal være bomuldslagner. Men i min hjerne var froté jo nærmest en blanding mellem jersy og bomuld, så det med frotélagner var jo nærmest dobbelt så godt. En sikker succes!

Så jeg klippede og klippede og klippede. Så hæklede og hæklede jeg, og fordi jeg jo er sprit ny til det med at hækle så synes jeg ikke der var nogen grund til at følge opskriften. Nej det var klart at der var en fejl og det var heldigt at jeg sagtens kunne regne den ud!!! Sådan nogle gamle garvede hæklere der laver de her opskrifter ved jo ikke bedre end mig, vel? Det skal lige siges at jeg lover ALDRIG at vige fra en hækle-opskrift igen.

Så her er den så...en blanding af mit overmod og alt for tungt froté-garn.....med afstivning indeni og en plantepind til at holde døren åben....mine damer og herre......jordens grimmeste kattehule!


Og mine rådne katte gider ikke engang bruge den, bare for at føje spot til skade. Den kat man kan se derinde på billedet (han hedder Bøf) er blevet bestukket med godbidder.

7. april 2014

Victorias fødselsdags-smølf

I marts har min lille niece Victoria fødselsdag. I år blev hun 3 år og ud over hun selvfølgelig æææælsker alle de sædvanlige lyserøde pige-ting, så kan hun også godt lide smølfer. Derfor gik Cameoen og jeg igang med dette kort. Så hvis nogen skulle stå og mangle et smølfe-kort og har en sille, kan jeg sende filen.


Han blev et hit hos Victoria, og sammen med det Hule-Kit hun fik i gave, er jeg garanteret en førsteplads i rækken af yndlingsfastre :-)

3. april 2014

Lyseholder/bordskåner

Jeg har købt nogle fine grønne (meget grønne) fyrfadslys på tilbud i Netto. De gør mig glad i låget og er forårs-agtige. Men da jeg så stod og stillede dem frem på mit hvide spisebord, tænkte jeg at det nok var bedst med noget under, hvis de nu skulle løbe. Jeg har kun fyrfadslysestager der er høje så man ikke kan se selve lyset, og det var da synd for de fine grønne lys.
 
Så jeg lavede mine egen lyseholdere af karton og mit punch-around-the-page punch set. Jeg scorede en firkant langs med udstandsningerne og "nev" hjørnerne sammen. Og de blev rigtigt søde, en i hver ende og en stor kande med påskeliljer i midten. Ironisk nok har jeg aldrig brugt de punchs før selv om jeg har haft dem i årevis, men nu er jeg helt vild med dem :-)
 
 
Det ser ret fedt ud i mørket med lyset der bliver kastet ud på bordet.
 
Og så skal der pakkes til SAM! Ses vi?